Graviditet
At være gravid er en af de største overgangsperioder og omvæltninger i dit og din partners liv – et nyt, lille, vidunderligt liv er i fuld gang med at blive skabt. Er det jeres første barn går du og din partner ind i en helt ny fase af jeres liv. Har I et eller flere børn i forvejen, vil jeres familie ændre sig mærkbart ved en udvidelse med endnu et lille vidunder.
Meget at forholde sig til
Der er rigtig meget at forholde sig til, når man venter et barn. En graviditet sætter i den grad kvindekroppen på arbejde, og under en graviditet kan der opstå mange tanker og bekymringer. I et hjemmebesøg fra mig kan vi få talt om, hvordan du har det i din graviditet, og jeg kan hjælpe dig og din partner til at føle jer trygge i graviditeten. Jeg kan vejlede, støtte og forberede jer til forældrerollen – både mentalt og praktisk, om end I venter jeres første eller endnu et barn.
Det kan også være, I overvejer at benytte mig som sundhedsplejerske, når barnet er født, og at det derfor er trygt at have mødt mig inden fødslen.
Eksempler på, hvad vi kan drøfte i et graviditetsbesøg:
Forventninger til dig selv og din partner som forælder
Forberedelse i forhold til barnet – mentalt og praktisk
Hvordan du bedst passer på dig selv som gravid – og på din baby inde i maven
Ernæring til den nyfødte
Hvordan du får en god ammestart
Dine drømme, ønsker og håb til, når barnet bliver født

At passe på dig selv som gravid
Der er en voksende viden og forskning inden for fosterets og fødslens psykologi, hvor det ufødte barn ses som et bevidst, påvirkeligt og sansende væsen, der har en evne til at føle, huske, lære og kommunikere. Barnet er påvirkeligt over for stress og andre positive eller negative stemninger, som moderen oplever. Graviditeten skaber derfor et vigtigt fundament for barnets fremtidige mentale, følelsesmæssige og relationelle udvikling. Derfor er det vigtigt, at du har den mest optimale graviditet, og at du – som gravid – passer godt på dig selv og dit ufødte barn i maven. I en travl hverdag med arbejde, studier eller andre forpligtigelser, der skal passes, kan det nogle gange være svært, og her kan jeg vejlede og støtte dig i forhold til netop, hvordan du passer på dig selv og dit lille barn i maven.
Barnets ernæring efter fødslen
Under et graviditetsbesøg kan vi snakke om, hvordan du ønsker at ernære dit barn. Det kan være, du har tanker og overvejelser om dette, som du har brug for at få drøftet.
Hvis du ønsker at amme dit barn efter fødslen, er det en god idé allerede under graviditeten at forberede sig. Dette gælder både, hvis du venter dit første barn, eller hvis du tidligere har oplevet et vanskeligt ammeforløb. Jeg kan vejlede dig i, hvad du kan gøre for at skabe de optimale betingelser for en god start på amningen efter dit barns fødsel.